SYGEPLEJERSKE / LABORATORIE

Sygeplejersker
I konsultationen hos sygeplejerskerne varetages bl.a.:
Vaccinationer (nogle børnevaccinationer, influenza, lungebetændelse), diagnosticering af lungesygdomme, kontrol af blodtryk, information og undervisning vedrørende sukkersyge, inkontinensudredning, sårbehandling, medicinudlevering mv.

Laboratoriet
Laboranterne/bioanalytikerne tager blodprøver for husets læger. Laboratoriet servicerer også privatpraktiserende speciallæger.

Sygehuse
Randers Centralsygehus er primært sygehus for Djursland. Vi henviser også til amtets øvrige sygehuse vedrørende en række tilstande.

Speciallæger
Speciallæger i øvrige specialer findes i Ebeltoft (psykiatri), Grenå (øjne, hud), Randers (psykiatri, øre-næse-hals, øjne, hud, gynækologi, børn) og Århus (psykiatri, øre-næse-hals, øjne, hud, gynækologi, børn, hjertesygdomme, kirurgi, medicin). Det er valgfrit hvilken speciallæge man ønskes henvist til.

Studenter
I en måned af gangen har vi 2-3 gange årligt besøg af studenter fra Århus Universitet. De har brug for at overvære nogle konsultationer og for selv at få lov at tale med patienter. Før konsultationen begynder spørges om lov til at studenten er til stede - er man helst fri respekteres det altid!